Outwitting the Devil
DANS
Kylie Minogue, Juliette Binoche og Florence and the Machine. Det er bare nogle af de kunstnere, den verdenskendte og prisbelønnede instruktør, danser og koreograf Akram Khan har samarbejdet med. Han er kendt for at have instrueret en del af den smukke åbningsceremoni til de Olympiske Lege i London i 2012, og siden han oprettede Akram Khan Company i 2000, har gruppen opnået stor international anerkendelse og kunstnerisk succes for deres modige og nytænkende forestillinger.
Forestillingen Outwitting the Devil er en gribende og visuelt smuk dansefortælling om livet, døden, venskab og håb, inspireret af den ældgamle myte om Kong Gilgamesh fra Oldtidens Østen. Performerne, der er fra hele verden, er mellem 25 og 68 år. De er alle utroligt dygtige og meget forskellige, idet de har baggrund i så forskellige dansestilarter som bharata natyam, moderne dans og hip-hop.
.jpg)
.jpg)









