Perfect Show for Rachel
Oplev
Rachel er en teaterelskende, gådefuld 33-årig kvinde med funktionsnedsættelse, der elsker Kylie, at afbryde sin søster og at se folk falde. Med et tryk på en knap styrer hun alene handlingen, mens hver scene bliver bragt til live af et dygtig cast, der er klar på, hvad end hun beder dem om. Fra skænderier i baren til en kabaret med bourbon-kiks – gør dig klar, dette er Rachels perfekte show.
Nysgerrig på mere?
Perfect Show For Rachel er en glædelig fejring af teater uden reglerne, der kombinerer fysisk teater, livemusik, familieminder, slapstick comedy og pruttejokes i et kaotisk, bevægende og triumferende billedtæppe.
Træd ind i Rachels unikke, ofte sjove verden i dette anmelderroste show, som The Times beskriver som "et afvæbnende kærlighedsarbejde".
Perfect Show for Rachel er udviklet sammen med Rachel for at skabe et show på hendes præmisser. Forestillingen stille både spørgsmål ved hvem der definerer kunstnerisk smag, og hvem det i øjeblikket udelukker.
Bag forestillingen står Zoo Co Theatre, et multiprisvindende kompagni, der skaber teater, der højlydt kæmper for bedre adgang til alle. Zoo Co vandt Oxford Samuel Beckett Theatre Trust Award i 2022.
Skabt i samarbejde med Improbable, et kompagni af improvisatorer og teatermagere, der har lavet banebrydende arbejde i de sidste 25 år. Stolte vindere af Årets Producer ved The Stage Awards 2023.