DK EN

JOBOPSLAG: So-me Manager og festivalassistent

Er du en kreativ sjæl med en passion for sociale medier? 

Vil du være med til at skabe en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og kunstnere? 

Så er denne løntilskudsstilling noget for dig!

ILT Festival er Aarhus' internationale scenekunst festival, der bringer magiske, tankevækkende og uforglemmelige oplevelser fra hele verden til Aarhus. Vi bruger hele byen som vores scene, når vi hvert andet år præsenterer en festival fyldt med tankevækkende forestillinger og internationale perspektiver, der tager nogle af tidens mest relevante emner op på nye måder.

Festivalen afvikles 21.-25. maj 2025 og vi søger lige nu efter dig, der har lyst til at være med til at forme kommunikationen for en af Danmarks mest spændende festivaler og hjælpe os med at nå vores målsætning om at inspirere og begejstre.

Om stillingen

Som vores So-me Manager vil du have ansvaret for at udvikle og implementere vores so-me strategi i forbindelse med ILT Festival 2025. Du vil have ansvaret for at skabe engagerende indhold, opbygge vores online fællesskab og sikre, at festivalens budskaber når ud til vores målgrupper. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med festivalens øvrige team i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det gode humør vægtes højt, og vi er fælles om både udfordringer og succeser.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling af strategi i samarbejde med festivalens kommunikationsansvarlige
  • Produktion og planlægning af indhold til vores sociale medieplatforme (primært Facebook og Instagram)
  • Skabe engagement med festivalens publikum
  • Håndtering af so-me kampagner og annoncering
  • Samarbejde med festivalens team og eksterne partnere for at promovere events og aktiviteter
  • Assistere med planlægning og koordinering af festivalens praktiske opgaver
  • Arbejde tæt sammen med festivalens team for at sikre en glidende afvikling af festivalen

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med sociale medier og digital kommunikation
  • Er kreativ og har en god sans for visuel kommunikation
  • Er en stærk kommunikator med evnen til at engagere forskellige målgrupper
  • Er organiseret, detaljereorienteret og kan håndtere flere opgaver samtidigt
  • Er en teamplayer
  • Har interesse for kultur og ønsker at være en del af en spændende festivaloplevelse.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at arbejde med en dynamisk festival og lære om eventmanagement
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med passionerede mennesker. Vi samarbejder både med en lang række lokale, nationale og internationale institutioner, organisationer og kunstnere, som du vil få berøring med
  • Mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for sociale medier og digital markedsføring

Hvordan ansøger du?

Send din motiverede ansøgning inkl. CV til info@iltfestival.dk hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse 1. februar 2025

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte festivalens producent Malene Cathrine Pedersen på info@iltfestival.dk eller på 22 15 58 18.

Vi glæder os til at høre fra dig!