Chinchilla Arsehole, eyey
"Det er ikke med vilje, det er bare Tourette," gør Christian Hempel klart fra starten, når han møder nye mennesker. Han kan ikke kontrollere sine udbrud og tics - de er reaktioner på den verden, der omgiver ham. Og han er ikke alene.
Chinchilla Arsehole, eyey fra det verdenskendte Rimini Protokoll er teater om Tourette med Tourette som en central spiller. Christian Hempel går på scenen sammen med musiker og geriatrisk sygeplejerske Benjamin Jürgens og politiker Bijan Kaffenberger. Til fælles har de Tourette-diagnosen.
Chinchilla Arsehole, eyey er teater, som du ikke plejer at opleve det. Ved første øjekast virker det umuligt at skabe et teaterstykke om Tourette med mennesker, der er diagnosticeret med lidelsen på scenen: Man kan ikke holde sig til et manuskript, bevægelser kan ikke gentages, og der er store krav til diverse sikkerhedsforanstaltninger. Spillerne råber bandeord, siger dyrelyde og bevæger sig ukontrolleret.
Men Chinchilla Arsehole, eyey er ikke et freakshow og meget mere end en forestilling om en diagnose. Efter klapsalverne forstummer, bliver det måske tydeligt for os, at forestillingen slet ikke handler om Tourettes syndrom. Den handler om os selv og vores alle sammens frygt for at tabe kontrollen.
