Kritisk musikteater

Transiteatret-Bergen er kendt for deres kritiske, eksperimenterende teater, der skildrer aktuelle og vigtige problemstillinger i det moderne samfund, såsom “hvad der dominerer vores økonomiske og kulturelle omgivelser”. De skildrer ofte disse aktuelle temaer gennem iscenesættelsen af et individ og dets behov i en verden, der fremmedgør mennesket.

Et af deres centrale greb er interessen for det musikalske og forholdet mellem musik og teater. De bruger ofte musik i skabelsen af et stykke, og lydspor og musik har en central rolle i det teater, de producerer. Deres stykker er ofte sceniske og audiovisuelle, og et af deres gennemgående temaer er musikken i teatret og teatret i musikken.

Transiteatret

Teatret, der ligger i Bergen i Norge, satte sin første forestilling på benene i 2000 og har været en aktiv teatergruppe lige siden. Den kunstneriske leder af gruppen er den norske instruktør, manuskriptforfatter og musiker Tore Vagn Lid, og derudover består gruppen af en række kunstnere med forskellig kunstnerisk og geografisk baggrund. Desuden har gruppen en del samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.

I 2008 vandt deres forestilling Mann ist Mann Heddaprisen for årets teaterforestilling. Forestillingen blev især rost for dens evne til at kombinere ressourcerne og traditionerne fra det institutionaliserede teater, med en vilje til at eksperimentere som en selvstændig teaterkonstellation. I 2009 modtog Tore Vagn Lid også Heddaprisen for anden gang for sit værk Operasjon Almenrausch, og var ligeledes nomineret til Den Internationale Ibsenpris, i kategorien Årets værk.

Utøya 22.7.2011

“03:08:38 - Tilstander av Unntak” belyser tidslinjen over Breiviks terrorhandlinger d. 22. juli, 2011. Gennem musik, illustrationer, papmache m.m. illustrerer iscenesættelsen forløbet, hvor Breivik bombede et regeringsområde i det centrale Oslo, for efterfølgende at begå massemord på øen Utøya. Sagen om Breivik er blevet taget op og undersøgt af kunsten førhen, eksempelvis i Christian Lollikes forestilling “Manifest 2083”, der tager udgangspunkt i Anders Breiviks eget manifest. Men denne forestilling vil være en noget anden oplevelse, da dens grundpræmis er at føre tilskueren gennem hændelsen minut for minut. Det er altså ikke et skuespil i sædvanlig forstand, men i højere grad en performance, som gennem en kombination af kunstformer levendegør et af Norges største terrorangreb i nyere tid.

Forestillingen tager afstand fra det klassiske teaterrum, hvor alle er samlet under samme tag. Der bliver nemlig i stedet live-streamet fra både Trondheim og Bergen, hvor kunstnerne tager aktiv del i stykket.

Når man ser denne forestilling, bør man holde øje med, hvordan de forholder sig til ideen om at være ”til stede”, at være ”samtidig” og at være i ”samme rum”. Alt ud fra hvordan man ser forestillingen kan dette ændre sig. Man kan kigge på forholdet mellem skuespiller og publikum, men i denne forestilling er det faktisk også relevant at kigge på forholdet mellem publikum og publikum, alt efter hvilket rum man befinder sig i når man ser forestillingen. Læg også mærke til, hvordan forestillingen blander det digitale og det fysiske på en særlig måde. Der er et helt specielt element af følelsen af nærvær, når scenerummet spredes ud over flere forskellige spillehuse. For kan man mærke det samme sceniske og kunstneriske nærvær, når alle ikke er samlet under samme tag?