DK UK
Spilleperiode
20. - 21. maj 2017

Scene Åbne Scene, Godsbanen

Varighed 50 min.

TID KL. 18
PRIS (B) 75 - 110 KR.
ALDER FRA 12 ÅR
SPROG HOLLANDSK

MEDVIRKENDE JOB VAN GORKUM, TOMAS POSTEMA, DOAN HENDRIKS OG GEERT JONKERS
INSTRUKTØR VINCENT DE ROOIJ
PRODUCERET AF BOT OG PRODUCTIEHUIS OOST-NEDERLAND

Ramkoers (NL)

SPEKTAKULÆRT MUSISK TEATER MED STORE MASKINER OG DELIKATE SANGE


EN BERUSENDE FUSION AF OBJEKTTEATER, CIRKUS OG MUSIK

Fire mænd iført kilt indtager den tomme scene. Langsomt begynder de at fylde scenen med underlige musikalske tingester, som de samler for øjnene af publikum. En elektrisk sav, skrigende træ, en mand i en dåse, en hånd der spiller på et legetøjsklaver, eksploderende træsko, en mand i et roterende klaver (tænk Da Vincis Vitruvianske Mand), der ruller ind på scenen, sitrende koklokker og meget mere. Musikken er pulserende in-your-face rock, som kollapser og bliver til sarte melodier spillet på et cykel-pumpe-orgel eller et fodbetjent harmonium.

Gennem årene har det hollandske kompagni BOT udviklet deres egen teatralske stemme, som er en berusende fusion af objektteater, cirkus og musik, der slår benene væk under publikum. RAMKOERS skubber for alvor grænserne for dukketeater. Det er en rutsjebane af energi og lyd, og så er det udført af flotte hollandske mænd i kilte!

ET VISUELT OG MUSIKALSK EVENTYR
RAMKOERS, som på dansk betyder kollisonskurs, er den nyeste omrejsende forestilling af det musiske teaterkompagni BOT. Publikum kan se frem til en spændende forestilling, hvor musikerne ikke tager noget for givet, ikke engang deres egne instrumenter. RAMKOERS udfordrer sit publikum til at træde ud af deres komfortzoner og prøve noget anderledes. Det starter med en helt tom sal og udvikler sig til et energi-boost udover alle grænser. Showet er et visuelt og musikalsk eventyr, baseret på hjertevarme kompositioner, en god portion humor og en konstant følelse af usikkerhed. I al enkelhed leverer BOT både instrumenterne og baggrunden for en forestilling, som du sent vil glemme.

Produceret af BOT


Køb billet