DK EN

Come work with us!

ILT Festival søger selvstændig og engageret PR-medarbejder, der har lyst til at være med på holdet for ILT Festival 2021!

Vil du være med til at lave ILT Festival 2021?

ILT Festival søger selvstændig og engageret PR-medarbejder til offentlig løntilskudsstilling


ILT Festival søger en kommunikations- og PR-medarbejder, der ønsker at være med til at styrke synligheden omkring ILT21 festivalen, der afvikles i maj 2021 på en stor del af byens scener og i byrummet.

ILT står for Internationalt Levende Teater, og festivalen er et ’con amore-projekt’, som flere af byens fremtrædende teatre samarbejder om at føre ud i livet. Formålet med festivalen er at præsentere det lokale og nationale publikum for noget af det bedste og mest interessante internationale scenekunst, samtidig med vi har en stærk vision om at nå ud til nye grupper og generelt styrke publikumsinteressen for scenekunstens verden.

Som PR-medarbejder vil din hovedopgave være at skabe synlighed omkring ILT21 og festivalens enkelte forestillinger og sideaktiviteter - både via pressekontakt, sociale medier og festivalens generelle kommunikationsmateriale. Derudover vil du fungere som tovholder for kommunikationen med de samarbejdende teatre, de deltagende scenekunstproducenter og andre samarbejdspartnere i forhold til den eksterne kommunikation. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med festivalens projektleder og producent i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det gode humør vægtes højt. Du refererer til festivalens producent.

Hvis du er interesseret i løntilskudsstillingen og brænder for at fremme synligheden og interessen for kulturlivet og scenekunsten, skal du sende din ansøgning og CV til info@iltfestival.dk snarest muligt og senest 15. november.

Hvis du har mulighed for at starte med 4 ugers virksomhedspraktik fra 1. december, vil det være en fordel. I forlængelse af løntilskudsansættelsen kan en kortere regulær ansættelse komme på tale. Arbejdsstedet vil være på Teatret Gruppe 38, Irma Pedersens Gade 222, Aarhus C.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen?

Så kontakt vores producent:

Malene Cathrine Pedersen
info@iltfestival.dk
tlf. +45 22 15 58 18