Til top

Vil du hjælpe?

 

ILT søger frivillige

ILT får brug for flere frivillige hænder til at hjælpe med praktiske opgaver.
Eksempelvis både opsætning og nedtagning af forestillinger, opfyldning af café, modtagelse af publikum, bemanding af info center, modtagelse af kunstnere, vejviser i byen, billetkontrol, ambassadører der kan sprede budskabet om ILT m.m.

Vi søger frivillige, der:

- har en udadvendt og positiv tilgang til nye mennesker
- har passeret de første 20 leveår
- kan afsætte minimum 8 timer mellem d. 22. og 27. maj
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller ved lidt om scenekunst, men det er ikke et krav.

Du får:

- mulighed for at blive en del af et lille eksklusivt netværksfællesskab af frivillige, som kan kontaktes i forbindelse med fremtidige ILT arrangementer - fri entré til festivalens forestillinger, såfremt der er plads
- invitation til åbningsforestillingen på Aarhus Teater og efterfølgende reception.
- deltagelse i festivalens branchefest.
- mulighed for at skabe dig et netværk i den danske og internationale scenekunstbranche.
Image: Blind Table: The Summit
Hvordan gør du??
Hvis du er interesseret i at blive en del af dette lille, men kompetente crew til ILT 13, så send en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du laver, og hvorfor du synes det kunne være dejligt at blive en af festivalens uundværlige frivillige. Du bedes fremhæve om du har særlige kompetencer i forhold til f.eks. sprogkundskaber, lys, lyd, marketing o.l., som kan være nyttige for festivalen.

Ansøgningen sendes elektronisk til frivilligkoordinator Marion Vick, marion@iltfestival.dk, senest 15.3.2013. Efter deadline vil vi udvælge de frivillige og lave et udkast til vagtplaner med opgaver mv. samt indkalde til et infomøde d. 29.4.2013 kl. 17.00 på Teatret Gruppe 38, Mejlgade 55b, 8000 Århus C.