UK DK
Performance period
17. - 20. maj 2017

Venue Bispetorv

Duration 30 min.

TID
ONS. KL. 22.15, TORS KL. 22.15, FRE. KL. 22.15, LØR. KL. 22.15
PRIS GRATIS
ALDER ALLE
SPROG INTET SPROG

The Giant Puppet (CZ)

7 METER HØJ STÅLDUKKE INDTAGER BISPETORV


1 KÆMPE STÅLDUKKE, 1 DANSER OG 9 DUKKEFØRERE
ILT Festivalen præsenterer en unik udendørs gadeteater forestilling af det anerkendte tjekkiske kompagni Forman Brothers Theatre. Efter mørkets frembrud kan forbipasserende opleve en 7 meter høj ståldukke gå rundt i Aarhus centrum omkring Bispetorv. Dukken føres og manøvreres på enestående vis af ni dukkeførere, der får kæmpen til at rejse sig og begive sig ud i natten. Gadeteater forestillingen handler om en ridder følger sin smukke muse, der danser og klatrer på kæmpedukken med fortryllende bevægelser, og fører den og publikum gennem de mørke gader.

EN RIDDER VÅGNER
Kæmpedukken, der var en del af den store event, som udgjorde åbningen af Plzen, Europæisk Kulturby 2015, er fremstillet af Josef Sodomka og Petr Pisa fra Forman Brothers Theatre. Under åbningen af kulturhovedstaden i Plzen i 2015 ringede man med klokker i hele byen såvel som i mange andre europæiske hovedstader. Klokkernes kimen vækkede den kæmpemæssige stålridder, der bevogtede byen. Ridderen forvandlede sig til en engel, der frigjort fra sit jerngreb fløj over byen, og meddelte, at tiden var inde til at åbne byens porte for alle venner i Europa og dele kulturarven. Nu skal kæmpen være med til at åbne ILT Festivalen, og dørene til endnu en Europæisk Kulturhovedstad, nemlig Aarhus 2017.

Produceret af Forman Brothers Theatre